Hop til hovedindholdet

FrivilligVest logo

Online kursus om fælles aktivitetskalender for alle arrangører i Ringkøbing-Skjern kommune


Dato og tid

Tirsdag d. 23. marts 2021 kl. 19:00 til 20:30

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 23. marts 2021 kl. 18:55

Sted

FrivilligVest FrivilligVest

Online kursus om fælles aktivitetskalender for alle arrangører i Ringkøbing-Skjern kommune


Kursusbeskrivelse

Gennem de seneste par måneder har vi hos FrivilligVest testet forskellige online-kalendersystemer.
Formålet har været at nå frem til en anbefaling til, hvordan alle jer der arrangerer møder, kurser, byfester, koncerter m.v. nemmest, hurtigst og billigst kan få synliggjort alle jeres egne arrangementer.

Gevinsten ved den fælles kalender er todelt; dels kan I med den fælles markedsføring få flere deltagere med, dels kan I på forhånd nemt overskue, hvor og hvornår der allerede er planlagt et tilsvarende arrangement for samme målgruppe.

Vi er nu klar med en anbefaling, som vi gerne vil præsentere for jer: Løsningen består af to eksisterende, gratis programmer; KultuNaut og Nemtilmeld. De kan anvendes hver for sig, men de kan også kobles sammen og så bliver det virkelig smart.

Denne kursusbeskrivelse er blot ét eksempel på, hvordan det fungerer i praksis. På vores hjemmeside kan du se endnu flere eksempler:  https://frivilligvest.dk/kalender

 

PROGRAM

1: Hvorfor anbefaler vi KultuNaut og NemTilmeld til alle, der afholder arrangementer i Ringkøbing-Skjern kommune?

2: Sådan opretter og synliggør I de arrangementer, hvor der ikke kræves forudgående tilmelding fra deltagerne. Vi gennemgår trin-for-trin, hvordan I opretter arrangementet i KultuNaut og efterfølgende deler det og redigerer det.

3: Sådan opretter og synliggør I de arrangementer, hvor der er behov for forudgående tilmelding fra deltagerne. Vi gennemgår trin-for-trin hvordan I opretter arrangementet i NemTilmeld og efterfølgende deler det og redigerer det.

4. Sådan kan du med et enkelt klik få delt dit Nem-Tilmeld-arrangement på KultuNaut.

5. Opsamling på spørgsmål og forslag til forbedringer af Kultunaut.


Vi glæder os til at se jer.

Undervisere:

Carsten Leidesdorff Skov, leder af FrivilligVest

Emil Slot Sig, Frivillighedskoordinator i Ringkøbing-Skjern Kommune

Samlet antal tilmeldte: 16