WestAwards er den store, årlige prisuddelingsfest, hvor vi hylder frivilligheden og skaber netværk på tværs af de mange foreninger, fællesskaber og ildsjæle i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Showet foregår næste gang i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter FREDAG den 27. januar 2023 fra 17:00 til cirka 22:30.

Vælg mellem to billettyper:

- Billet til festmiddag, velkomstdrink og awardshow Kr. 250,-
- Billet til awardshowet (uden spisning) GRATIS

Til dette års udgave af WestAwards uddeles: Kulturprisen, Mønsterbryderprisen, Frivilligprisen, Talentprisen og Unglederprisen. Desuden hylder vi alle dem, der i det forløbne år har vundet et dansk eller internationalt mesterskab.

Ud over prisuddelingerne byder aftenen på underholdning og musik af høj kvalitet.

Vi opfordrer alle foreninger til at samle jeres frivillige og holdkammerater og deltage i samlet flok til WestAwards. Prisfesten er nemlig en god anledning til at I kan få en festlig aften med hinanden og andre frivillige fra hele lokalområdet - på tværs af alder, interesser og geografi.

PROGRAM:
17:00-18:00 Ankomst for spisende gæster (indgang-A)
18.00-19.15 Velkomstdrink og festmiddag i Arenaen
19:00-19:30 Ankomst for ikke-spisende gæster (indgang-A)
19:30-22:30 Awardshow med prisuddelinger og varieret underholdning.
                     I pausen kan der købes forfriskninger flere steder

WestAwards arrangeres i samarbejde mellem FrivilligVest og Ringkøbing-Skjern Kommune.